RE

2 Speciallæger til udvikling af det udadvendte sygehus søges til Medicin 2, Holbæk Sygehus

Region Sjælland holbæk Posted 22 Oct 2026 Closing: 21 Nov 2026
Permanent Hybrid

Role Description & Technical Scope

Vil du være med til at udvikle det udadvendte sygehus?

Vi søger to speciallæger i intern medicin: geriatri eller andet relevant speciale, som har lyst til både klinisk arbejde og til at være med til at udvikle nye måder at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af hospital, kommune og patientens eget hjem.

Sundhedsvæsenet står over for en betydelig udviklingsopgave i de kommende år. Implementeringen af sundhedsreformen sætter yderligere fokus på sammenhæng mellem hospital, almen praksis og kommunale tilbud og på, at flere patienter skal kunne modtage behandling tættere på deres hverdag.

På Medicin 2 ser vi det som en vigtig faglig og organisatorisk opgave. Vi søsætter flere initiativer på tværs af afdelingens funktioner, som samlet understøtter udviklingen af det udadvendte sygehus. Vi ønsker nu at styrke dette arbejde med to speciallæger, som vil være med til både at drive den kliniske opgave og udvikle de nye samarbejdsformer.

En klinisk funktion med en tydelig udviklingsopgave

En væsentlig del af stillingen bliver lægefaglige opgaver på sundheds- og omsorgspladser (SOP), som samtænkes med afdelingens øvrige opgaveportefølje med geriatriske patienter, afsnit for multisyge og hjemmeindlæggelser. Stillingen er derfor relevant for dig, der interesserer dig for kliniske patientforløb i grænsefladen mellem hospitalet og det nære sundhedsvæsen.

Alle løsninger er endnu ikke fastlagt. En del af opgaven bliver at udvikler dem sammen med afdelingens ledelse, kolleger og samarbejdspartnere. Centrale spørgsmål bliver bl.a.:

  • Hvordan skaber vi sammenhæng mellem SOP, hjemmeindlæggelse og hospitalets øvrige kliniske funktioner?
  • Hvordan sikrer vi høj lægefaglig kvalitet, når behandlingen foregår på tværs af sektorer?

En stilling med plads til din faglige profil

Opgaven på SOP og i det udadvendte sygehus kombineres med kliniske funktioner i Medicin 2. Afhængigt af dine interesser, erfaringer og kompetencer kan det eksempelvis være inden for:

  • geriatrisk sengeafsnit og ambulatorium
  • Diagnostisk Enhed
  • Afsnit for multisyge
  • hjemmeindlæggelse

Der er desuden overvejelser om etablering af et polyfarmaciambulatorium, hvis den rette faglige profil og interesse er til stede. Stillingen kan dermed sammensættes, så du både kan få en tydelig rolle i udviklingen af det udadvendte sygehus og samtidig bevare eller udvikle et klinisk interesseområde.

Om Medicin 2

Medicin 2 har 70 senge med eget forvagts- og bagvagtslag. Afdelingen rummer flere internmedicinske funktioner, og på Holbæk Sygehus er der et tæt samarbejde mellem de medicinske specialer.

Vi ønsker at bruge bredden i afdelingen aktivt. Ambitionen er i stigende grad at tænke afdelingens forskellige initiativer sammen om patientforløb, der kan bevæge sig mere fleksibelt mellem hospitalet og tilbud tættere på patientens. Innovation, digitalisering og tværsektorielt samarbejde er derfor en del af den kliniske udvikling og ikke et særskilt spor ved siden af driften.

Geriatrien

Geriatrien på Holbæk Sygehus består af et sengeafsnit med 20 senge, geriatrisk ambulatorium og en ortogeriatrisk funktion. Sengeafsnittet modtager overvejende patienter fra Akutafdelingen med geriatriske problemstillinger og har integreret mulighed for hurtig opfølgning efter udskrivelse i vores fleksible udskrivningsambulatorium.

Geriatrisk ambulatorium varetager bred geriatrisk udredning og opfølgning af patienter med multisygdom, aldersrelaterede problemstillinger og funktionstab. Ambulatoriet har desuden regionsfunktion inden for komplekse fald-, synkope- og svimmelhedsproblematikker med specialiseret udredning og tværfaglige konferencer i samarbejde med blandt andet kardiologi, neurologi og øre-næse-hals-specialet.

Den ortogeriatriske funktion understøtter det postoperative forløb hos patienter over 65 år indlagt med hoftenær fraktur på ortopædkirurgisk afdeling.

Hvem er du?

Du er speciallæge i intern medicin: geriatri eller et andet relevant speciale. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har interesse for patienter med komplekse og sammensatte behov.
  • Er nysgerrig på nye måder at tilrettelægge behandling og opfølgning på.
  • Trives med samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer.
  • Vil bidrage til kollegial sparring, supervision og uddannelse

Du behøver ikke på forhånd at være ekspert i tværsektorielle funktioner eller hjemmebehandling. Det vigtigste er en solid lægefaglighed kombineret med interesse for at være med til at udvikle området.

Faglighed, uddannelse og arbejdsmiljø

Vi lægger vægt på høj faglighed og et gensidigt respektfuldt arbejds- og læringsmiljø. Der er undervisning for lægerne to gange ugentlig samt ugentlig undervisning i eget grenspeciale. Geriatrien har hoveduddannelsesforløb inden for geriatri, akutmedicin, intern medicinsk common trunk og almen medicin. Som speciallæge forventes du også at bidrage til afdelingens faglige miljø, supervision og uddannelse.

Vagt og ansættelsesforhold

Stillingen kan indgå i Medicin 2’s bagvagtslag. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse aftales under hensyntagen til stillingens funktioner og din profil.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til cheflæge David Levarett Buck, tlf. eller ledende overlæge Solvejg Gram Henneberg Pedersen, tlf. .

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv kompetencer.

Du kan læse mere om Holbæk Sygehus på internettet her.

Ansøgningsfrist

.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d.

Stillingen ønskes besat - eller efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig.

#J-18808-Ljbffr
Ready to apply for this cyber security position?

This opportunity is hosted on CV-Library. Click below to view full details and submit your application.

Key Details
  • Date Posted: 22 Oct 2026
  • Location: holbæk
  • Employment: Permanent
  • Workplace: Hybrid
  • Domain: Physicians & Doctors
100% FREE CV BUILDER
Need an ATS CV for this role?

Optimize your cyber CV with ATS-friendly templates before submitting your application.

Build Free CV Now
Employer Profile
RE
Region Sjælland
Verified Tech Employer

Enterprise technology firm or security consultancy operating across the UK digital defense ecosystem.

More Jobs at Region Sjælland