TD

Legal Counsel med stærk InfoSec-profil

TDC Brandshttps://static.whatjobs.com/static/ajCore/img/jobPosting/companyLogo/whatJobs_ob_default.png United Kingdom Posted 23 Oct 2026 Closing: 22 Nov 2026
Permanent Hybrid

Role Description & Technical Scope

Vil du være juridisk specialist i en teknologitung virksomhed og arbejde med et område, der står højt på dagsordenen hos både ledelser, myndigheder og kunder?

Vi søger en erfaren jurist, der kan tage et selvstændigt specialistansvar for den juridiske rådgivning om telesektorens sikkerhedsregulering og øvrige informationssikkerheds- og cyberregulering i TDC Brands. Du får en central rolle i krydsfeltet mellem jura, telekommunikation og beredskab, teknologi, sikkerhed, risikostyring og forretning, og du bliver en tæt sparringspartner for både Security og organisationens øvrige forretningsområder.

Om rollen

TDC Brands er en teknologitung og højt reguleret forretning. Vi leverer løsninger til privatkunder, erhvervskunder og wholesale-kunder, og vores kunder spænder over enkeltpersoner og mindre virksomheder til store erhvervskunder og den offentlige sektor. Løsningerne omfatter både klassiske teletjenester og IT-, cloud-, konsulent- og sikkerhedsløsninger. Telesektorens særlige krav til sikkerhed, beredskab, hændelseshåndtering og myndighedsrapportering er et centralt omdrejningspunkt for rollen, og informationssikkerhed er derfor ikke et isoleret complianceområde, men en integreret del af vores produkter, drift, leverandørsamarbejder, kontrakter og strategiske beslutninger.

Som Legal Counsel vil du navnlig rådgive om den særlige sikkerhedsregulering for teleudbydere, herunder krav til sikkerhed og integritet i net og tjenester, beredskabsplanlægning, hændelseshåndtering, dokumentation, underretning og rapportering samt dialog med relevante myndigheder. Derudover omfatter rollen øvrig informationssikkerheds- og cyberregulering, blandt andet NIS2, Cyber Resilience Act, DORA samt leverandør- og forsyningskædesikkerhed og sikkerhedskrav i kontrakter.

Opgaverne spænder fra juridiske analyser, fortolkning og implementering af regulering til rådgivning om konkrete sikkerheds-, beredskabs- og rapporteringsforpligtelser og udarbejdelse af kontraktklausuler, risikovurderinger, governance, processer og standarder. Du kommer eksempelvis til at arbejde med sikkerhedsbilag, leverandørvurderinger, regulatoriske krav til produkter med digitale elementer, myndighedsanmodninger, juridiske vurderinger af cyberhændelser og kundekommunikation.

Du bliver en del af Legal-teamet, der er en central sparringspartner for organisationen, og som arbejder tæt sammen med både ledelsen og en lang række forretningsområder. Du får direkte reference til Head of Legal.

Legal består af 8 højtkvalificerede og engagerede kolleger (7 jurister og 1 jurastuderende), med stærke faglige kompetencer inden for forskellige specialistområder. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab og gør meget ud af at sparre med hinanden, dele viden og vise oprigtig interesse for de områder, vores kolleger arbejder med. Vi har en uformel tone og plads til både personlighed og gode grin. Vi tager vores rådgivning og ansvar seriøst, men tager ikke nødvendigvis os selv lige så højtideligt.

Du vil fungere som en konstruktiv rådgiver, der skaber retning baseret på solid dømmekraft og juridisk ekspertise, og er tryg ved løbende at prioritere og omprioritere dine opgaver efter behov. Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt, og du bevarer overblikket, også når tempoet er højt.

Rollen indebærer et tæt samarbejde med Security og flere koncernfunktioner, herunder Risk & Compliance, Sustainability, Data & Digital Regulation og Procurement. Du bidrager som juridisk specialist og skal kunne forstå og udfordre de juridisk relevante sider af tekniske forhold, men du forventes ikke selv at være teknisk sikkerhedsekspert.

Dit ansvar

Dine primære arbejdsområder bliver blandt andet at:

  • Rådgive om telesektorens særlige sikkerhedsregulering, herunder krav til sikkerhed og integritet i net og tjenester, beredskab, hændelseshåndtering og dokumentation
  • Rådgive om NIS2, Cyber Resilience Act, Cybersecurity Act og DORA
  • Følge ny lovgivning og myndighedspraksis og omsætte udviklingen til konkrete anbefalinger, prioriteringer og handlingspunkter for TDC Brands
  • Vurdere, hvordan nye produkter, teknologier, tjenester og forretningsmodeller påvirkes af informationssikkerheds- og cyberregulering
  • Omsætte regulatoriske sikkerhedskrav til relevante krav i kunde-, leverandør- og samarbejdsaftaler
  • Udarbejde og gennemgå sikkerhedsbilag, DORA-bilag og øvrige informationssikkerhedsrelaterede kontraktbestemmelser
  • Rådgive om informationssikkerhedsrelaterede hændelser, rapporteringsforpligtelser og kommunikation til kunder og myndigheder
  • Bidrage til juridiske vurderinger af informationssikkerhedsrisici i virksomhedens risikostyring og ledelsesrapportering
  • Udvikle juridiske standarder, processer og vejledninger, der gør organisationen i stand til at håndtere informationssikkerhedskrav effektivt og konsistent

Personlige kompetencer

Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer:

  • Faglig tyngde: Du arbejder selvstændigt og struktureret, du har en solid juridisk værktøjskasse, og du kan selvstændigt analysere kompleks og til tider ny regulering
  • Teknologiforståelse: Du er nysgerrig på teknologi og kan sætte dig ind i tekniske løsninger og processer
  • Forretningsforståelse: Du kan balancere juridiske krav, sikkerhedshensyn og kommercielle behov og omsætte regler til løsninger, der kan fungere i praksis
  • Stakeholder management: Du kan skabe tillidsfulde relationer og samarbejde med både jurister, sikkerhedsspecialister, tekniske eksperter, ledelse, indkøb og andre kommercielle funktioner
  • Drive: Du er proaktiv, kan drive projekter fremad og trives i et dynamisk arbejdsmiljø
  • Dømmekraft: Du kan skelne mellem principielle risici og mindre væsentlige forhold og give en tydelig anbefaling, også når der ikke er ét oplagt svar
  • Samarbejde: Du bidrager aktivt til teamets fællesskab. Du deler din viden, efterspørger sparring og viser oprigtig interesse for dine kollegers arbejde og specialistområder.
  • Prioritering: Du er tryg ved løbende at prioritere og omprioritere i et område præget af mange parallelle krav og nye regulatoriske initiativer
  • Kommunikation: Du kommunikerer klart og enkelt, med evnen til at finde den rette balance mellem vigtige detaljer og tydelig formidling

Din baggrund

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har flere års relevant erfaring fra eksempelvis en større virksomhed, en myndighed eller et advokat- eller konsulentfirma.

Vi forventer, at du har væsentlig erfaring med et eller flere af følgende områder:

  • Telekommunikationsret, telesektorens sikkerhedsregulering eller regulering af anden kritisk infrastruktur
  • Informationssikkerheds- eller cybersikkerhedsregulering
  • NIS2 eller anden regulering af kritiske eller væsentlige enheder
  • Sikkerhedskrav i IT-, cloud- eller leverandørkontrakter
  • Myndighedsdialog og regulatorisk implementering
  • Det er en tydelig fordel,
#J-18808-Ljbffr
Ready to apply for this cyber security position?

This opportunity is hosted on TDC Brandshttps://static.whatjobs.com/static/ajCore/img/jobPosting/companyLogo/whatJobs_ob_default.png. Click below to view full details and submit your application.

Key Details
  • Date Posted: 23 Oct 2026
  • Location: United Kingdom
  • Employment: Permanent
  • Workplace: Hybrid
  • Domain: Corporate Law
100% FREE CV BUILDER
Need an ATS CV for this role?

Optimize your cyber CV with ATS-friendly templates before submitting your application.

Build Free CV Now
Employer Profile
TD
TDC Brandshttps://static.whatjobs.com/static/ajCore/img/jobPosting/companyLogo/whatJobs_ob_default.png
Verified Tech Employer

Enterprise technology firm or security consultancy operating across the UK digital defense ecosystem.

More Jobs at TDC Brandshttps://static.whatjobs.com/static/ajCore/img/jobPosting/companyLogo/whatJobs_ob_default.png
Related Cyber Opportunities
Information Security & Assurance Officer
CV-Library • Ipswich, United Kingdom